Ny handicaphjælper søges til 24-timers vagter hurtigst muligt. Stillingen er på 36 timer ugentligt.
Den friske kvinde er 65 år og er spastiker. Hun sidder i el-kørestol og skal have hjælp til personlig pleje. Hendes interesser inkluderer familie og en 6 måneder gammel hund. Hun elsker at strikke, så erfaring med håndarbejde samt madlavning og bagning i køkkenet er en fordel.
Der skal gives hjælp til insulin hver dag og til Ozempic hver 10. dag. Dette varetager hjælperne for hende. Du skal kunne betjene hendes el-kørestol, da hun har dårligt syn, når de er ude. Indendørs klarer hun det selv. Hun foretrækker kvindelige handicaphjælpere, idet der indgår personlig pleje.
Du skal desuden have kørekort, køre hendes Ford Transit og kunne fastspænde hende i bilen. Hun elsker at komme ud og køre bil og gå ture med sin hund. Man skal følge hende til læge og til familiesammenkomster.
Arbejdsplanen følger et 4-ugers rul. I uge 1 er vagterne tirsdag aften kl. 22 til onsdag aften kl. 22 og torsdag aften kl. 22 til fredag kl. 22.
I uge 2 arbejdes der fra søndag kl. 22 til mandag kl. 22. I samme rul er der også vagt tirsdag aften kl. 22 til onsdag aften kl. 22. I uge 3 er vagten tirsdag aften kl. 22 til onsdag kl. 22. I uge 4 er vagten fra tirsdag aften kl. 22 til onsdag aften kl. 22.
Der er ingen weekendvagter, men der byttes og hjælpes indbyrdes ved sygdom og ferie. Der er vagt juleaften og nytårsaften hvert 5. år. I år er der vagt fra den 22. december kl. 22 til den 23. december kl. 22. Du skal arbejde nytårsaften i år, hvor du møder kl. 22 den 30. december og har fri den 1. januar kl. 22.
Lønvilkår kan ses på LOBPAs hjemmeside. Ansættelse sker gennem LOBPA, som varetager arbejdsgiverbeføjelserne. Det er alene LOBPA, der er bemyndiget til at ansætte og opsige handicaphjælpere. LOBPA er omfattet af overenskomst for handicaphjælpere eller ledsagere. Læs mere om overenskomsten på www.lobpa.dk. I enkelte situationer ansættes på individuel kontrakt.
Hvis stillingen har vakt din interesse, kan du sende en SMS. Samtaler afholdes løbende. Hvis du ikke hører fra LOBPA, er stillingen besat til anden side.
Kørekort:B – Almindelig bil